Gå til hovedindhold

Snoezelrum

Snoezelrummet har en understøttende funktion til behandlingsarbejdet, og det at besøge snoezelrummet er gjort til en planlagt aktivitet på lige fod med barnets øvrige fritidsaktiviteter.

  • Læs op

Indhold

    I Træskohuset er der indrettet et stort snoezelrum til glæde for alle børn Hollænderhusene. Snoezelrummet har en understøttende funktion til behandlingsarbejdet, og det at besøge snoezelrummet er gjort til en planlagt aktivitet på lige fod med barnets øvrige fritidsaktiviteter.

    Snoezelrummet er skabt til at give børnene en sansemæssig tilrettelagt oplevelse, således at børnene oplever ”well-being” (fysisk og psykisk velvære). Ved at være opmærksom på det enkeltes barns særegne sanseapparat, kan vi hjælpe barnet med at sortere og regulere sanseindtrykkene.
    Vi bestræber os på at snoezle i alle barnets vågne timer, således at det tænkes ind som en naturlig del af de daglige gøremål. F.eks. når barnet får et bad, lyttes der til cd’ er med rislende vand og bølgeskvulp, og der røres, duftes og smages på maden under madlavningen.

    Begrebet snoezelen stammer fra Holland og er sammensat af to ord ”snuffelen” og ”doezelen”, som betyder snuse og døse. Snoezel er et fint supplement til de neuropædagogiske og speciallpædagogiske arbejdsmetoder og tilgange, som Hollænderhusene arbejder ud fra. Tanken bag snoezelen er at skabe forskellige sansestimulerende aktiviteter, som sikrer tryghed, udforskning og udvikling.