Celebral parese

Mental Retardering omfatter forskellige grader af forsinket eller mangelfuld intellektuel udvikling. I følge WHOs diagnoseliste ICD-10 er mental retardering defineret som: ” en tilstand af forsinket eller mangelfuld udvikling af evner og funktionsniveau, som normalt viser sig I barndommen, og som bidrager til det samlede intelligensniveau, dvs. de kognitive, sproglige, motoriske og sociale evner og færdigheder.”

Det er ikke altid muligt at finde årsagen til mental retardering. Ofte er lidelserne medfødte og kan konstateres i barndommen eller den tidlige ungdom. Kromosomfejl, arvelighed og iltmangel eller hjerneskade i forbindelse med fødslen er nogle af de mest almindelige årsager til mental retardering.

Mental retardering viser sig tydeligt ved tilbageståenhed i evner og færdigheder, set i forhold til jævnaldrende, der ikke er mentalt retarderede. Den mentale retardering ses ofte i evnen til at ræsonnere, men der kan også være tydelige følelsesmæssige og adfærdsmæssige vanskeligheder.

Ud fra intelligensprøver og evnen til at indgå i sociale sammenhænge fastsættes intelligenskvotienten (IQ), hvorefter der kan skelnes mellem 4 grader af mental retardering: IQ’en skal være under 70, for at diagnosen kan stilles.

• IQ 50-69: Lettere grad. Det vil sige lettere evnesvag (debil)
• IQ 35-49: Middel grad. Er moderat evnesvag (imbecil)
• IQ 20-34: Sværere grad. Svært evnesvag (imbecil)
• IQ under 20: Sværeste grad. Dyb åndssvaghed (idioti)